Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Spicy hamburgerryg

Hvorfor ikke at give smagsløgene lidt spark med denne spicy version af hamburgerryg i julen?

Chillier er så forskellige i styrken så husk at smage på marineringen undervejs. Den skal være godt spicy men du skal kunne smage alle de andre krydderier også.

(4 personer)

  • 1 kg Hamburgerryg
  • 5 Hvidløgsfed
  • 1 Rødløg
  • 2-3 stk Frisk chili (almindelig, habanero, jalapeno)
  • 0,5 Appelsin
  • 3 spsk. Brun Farin
  • 1 tsk. Kanel
  • 1 tsk. Nelliker
  • 0,5 tsk. Allehånde
  • 2 Laurbærblade
  • 2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Peber
  • 0,75 dl Whiskey

Sådan gør du

Kom brun farin, kanel, allehånde, nelliker, laurbærblade, salt, peber og hvidløg i en foodprocessor. Spin så det bliver blandet godt sammen. I mens foodprocessoren kører tilføj løg. Kom så et chili i ad gangen og smag på marineringen efter hver chili er blevet tilføjet. Marineringen skal være rigtig spicy men du skal stadigvæk kunne smage alle de andre krydderier.

Tilføj whiskey og appelsinsaft og lad foodproseccoren køre indtil du har en ensartet sauce.

Varm ovnen til 175 grader. Kom kødet i et ildfast fad og smør marineringen over. Brug ikke hænderne da marineringen er spicy. Kom hamburgerryggen i ovnen i 60 minutter (per kilo).

Server med sprød grønkålssalat med æble, frisk rødkålssalat eller med traditionelle brunede kartofler og sauce.

Netto-avisen