Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Stromboli med spinat og mozzarella

Stromboli er en slags oprullet pizza, en Italiensk-Amerikansk ret som blev opfundet i halvtredserne. En sjov og ny måde at spise sin pizza på, og en perfekt opgave at lave sammen med børnene i vinterferien.

(4 personer)

  • 170 g Champignon
  • 100 g Spinat
  • 4 Hvidløgsfede (opdelt)
  • 1 håndfuld Persille
  • 1 dl Ricotta ost
  • 225 g Mozzarella
  • 1 Færdiglavet pizzadej
  • 400 g Flåede tomater
  • Chiliflager
  • Oregano
  • Olivenolie
  • 1 æg

Sådan gør du

Snit svampe i tynde skiver og steg i lille smule olivenolie på en pande, ca 5 minutter. Tilføj fintsnittet spinat og 2 hvidløgsfede, lad stege yderligere 3 minutter. Smag til med salt og peber. Tag af panden og sæt til side i en stor skål.

Skær mozzarella i tern og hak persille fint. Kom det samt ricotta i skålen med svampe og spinat. Rør godt sammen og smag til med salt, peber og chiliflager.

Kom pizzadejen på en bageplade. Kom fyldet på midten og spred det godt ud, efterlad en kant på 5-7 cm. Fold først de lange sider op over fyldet og rul siden fra den korte ende af.

Placere på bageplade med samlingen ned af. Pensl med et pisket æg.

Rids 4 snit på skrå i dejen før du bager strombolien i ca 25 minutter ved 200 grader. Hold godt øje med strombolien, alle ovne er forskellige og din kan tage lidt kortere eller længere tid at bage.

Varm 2 spsk olivenolie i en pande. Kom tomaterne på sammen med de resterende to hvidløgsfede, finthakkede. Lad simre i ca 5 minutter, smag til med salt, peber og oregano.

Kom sauce på toppen af den færdigbagte stromboli lige før servering.

Lad fantasien styre dine smagsløg og kom alt det fyld i strombolien som du har lyst til. Server med lækker salat til.

Netto-avisen