Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem
GRØNTSAGER DER SMAGER AF SOLSKIN

I 1988 startede brødrene Jens Kristian og Søren Peter Kjeldahl det lille landbrug Brdr. Kjeldahl tæt ved Nordby på nordsiden af naturskønne Samsø og i dag er virksomheden øens største grøntsagsproducent.

I over 20 år har brødrene leveret smagfulde, danske kartofler og løg til Netto-butikkerne, og de arbejder bogstaveligt med mottoet ”fra jord til bord”.

”Når vi afleverer vores grøntsager til Netto, slipper vi ikke kontakten med forbrugeren – du kan nemlig finde min mailadresse bag på poserne. Så får du en dårlig oplevelse med bare én af vores grøntsager, kan du sende mig en mail, som lander direkte her på kontoret. Det vigtigste for os er nemlig, at vi har tilfredse kunder, og vi tør godt stå inde for vores kartofler og løg.”

 

Mere sol, mindre regn

Kundeservicen er noget særligt, men det er Samsø også. Øens jord og vejrforhold giver nemlig ideelle forudsætninger for dyrkning af grøntsager.

”Samsø-jorden og det faktum, at vi er på en ø, gør forholdene rigtig gode for kartofler og løg. Samsø er det sted i Danmark, hvor der er mindst nedbør, flest solskinstimer, og de varmeste temperaturer om vinteren.”

For brødrene er det også vigtigt, at de dyrker de sorter, som giver den bedste smag:

”Vores kartofler har gult kød, fordi det smager bedre – de er ikke hvide og melede. Kartoflerne er også ovale i stedet for runde. Det betyder, at de ligger bedre i hånden, når man skræller dem. Vores løg er også mere stærke i smagen end andre løgtyper, fordi vi tilsætter svovl på markerne.”

 

Kjeldahl_web_2400x1600.jpg

Læs også om
Far & Søn der lever af at dyrke saftige rød-hvide radiser
Netto-avisen