Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Sådan laver man rosé

Det kræver blå druer at lave rosé. Frugtkødet, hvor mosten sidder i druer, er med ganske få undtagelser altid lyst, og ved direkte presning af druerne efter høst vil både blå og grønne druer give en hvid most. Farven sidder i skallerne og tilhører den gruppe af stoffer, der kaldes fenoler. Til gruppen af fenoler hører også tanniner, og for at fenolerne kan frigøres fra drueskindets celler, skal skallerne udblødes i mosten.

 

Som tommelfingerregel gælder, at jo længere tid skallerne ligger i mosten, des mørkere bliver vinen. Det skal dog medtages, at druesorter har forskelligt indhold af farvepigment, eller anthocyanin, som det hedder, og det bevirker, at ikke alle druesorter potentielt kan give lige meget farve til vinen, uanset hvor lang tid udblødningen varer. Temperaturen under udblødningen spiller også en rolle, idet højere temperatur giver kraftigere udtræk.

 

Når man laver rosévin, starter man som regel, som var det en rødvin, man ville lave. Druerne afstilkes og knuses, hvorefter de pumpes op i en åben tank. Farveudtrækket starter umiddelbart herefter, og ønsker man at lave en meget lys rosévin, kræves der måske kun tre-seks timers udblødning for at opnå den ønskede farve. Skal den være til den mørke side, kræves op til 48 timers udblødning.

 

Når man ønsker at stoppe udblødningen, drænes tanken for most, så skaller og most separeres. Fordelen ved den korte udblødning er desuden, at tanninerne ikke frigøres lige så let som anthocyaninerne, så rosévin vil normalt ikke indeholde tanniner i nogen mærkbar grad.

 

Den lyserøde most gærer nu som hvidvin, typisk på ståltanke ved lav temperatur for at fremme frugtigheden og friskheden. Visse rosévine fadlagres, hvilket giver en tungere og mere krydret smagsprofil, der i højere grad bør nydes til mad.

Netto-avisen