1800X720
I januar måned er der ekstra god grund til at være Netto+ medlem og købe frisk frugt og grønt. 
Som Netto+ medlem har du nemlig chancen for at vinde dit samlede indkøb af alt frisk frugt og grønt, du har købt med Netto+ i januar måned. 
Vi trækker i alt 40 vindere, som får et gavekort tilsendt med det samlede beløb. 
Tilmeld dig konkurrencen i Netto+ appen. Så tæller din kvittering automatisk som et lod, når du handler frisk frugt og grønt - jo flere kvitteringer med frisk frugt og grønt, jo større vinderchance. 

Tilmeld dig konkurrencen i Netto+ appen og vind et gavekort til Netto på værdien af dit samlede indkøb af frisk frugt og grønt i dine digitale kvitteringer i din Netto+ for hele januar. Vi trækker lod imellem alle kvitteringer med frisk frugt og grønt i Netto+ for køb foretaget fra d. 01.01.26 – 31.01.26. Jo flere kvitteringer du har i perioden med frisk frugt og grønt, jo større vinderchance. Deltagelse kræver tilmelding af Netto+, samtykke til markedsføring og tilknytning af kort. Vi bruger dine oplysninger til at målrette vores priser og markedsføring samt til at give dig kvitteringer i Netto+. Læs fulde betingelser og privatlivspolitik længere nede på siden.

1800X720 Telefon

Ugens Netto-avis

Konkurrencevilkår og privatlivspolitik

Konkurrencebetingelser

Vind værdien af alle dine indkøb af frisk frugt og grønt i januar med Netto+

 

LÆS DISSE KONKURRENCEBETINGELSER GRUNDIGT IGENNEM, DA DE INDEHOLDER VIGTIGE OPLYSNINGER.

Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du disse konkurrencebetingelser.

 

1.   Om konkurrencen

Konkurrencen er arrangeret af Netto (Salling Group A/S, CVR nr. 35954716, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand). Der trækkes lod om i alt:

  • 40 gavekort til Netto á værdien af det samlede indkøb af frisk frugt og grønt, som den pågældende vinder har foretaget med Netto+ i perioden 01.01.26 – 31.01.26. Det samlede indkøb af frisk frugt og grønt kan ses under vinderens kvitteringer i Netto+ appen. 

Konkurrencen er en simpel lodtrækningskonkurrence. Vi trækker lod imellem alle digitale kvitteringer med frisk frugt og grønt i Netto+ for køb foretaget fra d. 01.01.26 – 31.01.26. Jo flere kvitteringer du har i perioden med frisk frugt og grønt, jo større vinderchance.

Gavekortene til Netto udloddes ved simpelt lodtrækningsprincip blandt alle, der har optjent lodder ifm. konkurrencen. Du får ét lod pr. kvittering med frisk frugt og grønt i din Netto+. Du kan holde øje med dit antal lodder, ved at aflæse dine antal kvitteringer med frisk frugt og grønt i januar 2026 under kvitteringer i Netto+ appen.

Gavekortet til Netto fungerer som et almindeligt betalingskort uden pinkode. Gavekortet er ikke personligt og kan ikke spærres, hvis det mistes eller bliver stjålet. Gavekortet har en gyldighed på 3 år efter udstedelsesdatoen.

Da der er tale om præmier, gælder der ingen reklamationsret efter købeloven. Præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.

Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre Netto. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Netto.

 

2.   Hvem kan deltage?

Kun personer over 18 år, som er bosat i Danmark, kan deltage i konkurrencen. Ansatte i Salling Group, medlemmer af deres husstand og enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i organiseringen af denne konkurrence, må ikke deltage. I tilfælde af, at en deltager ikke overholder alle betingelser for deltagelse, vil han/hun automatisk miste retten til en præmie.

 

3.   Hvordan deltager du?

For at deltage i konkurrencen skal du:

  • Have downloadet og være tilmeldt Netto+ appen.
  • Have samtykket til markedsføring.
  • Have tilknyttet betalingskort.
  • Have tilmeldt dig konkurrencen i Netto+ appen. Dette sker ved at der klikkes på banneret, som omhandler konkurrencen, og derefter trykkes ”Tilmeld konkurrencen”. 

Du kan deltage i perioden 01.01.26 – 31.01.26. Alle der har tilmeldt sig konkurrencen og har optjent minimum ét lod, har mulighed for at vinde et gavekort.

Lodder optjenes ved at foretage køb af frisk frugt og grønt. Alle kvitteringer med frisk frugt og grønt, som er foretaget med Netto+, gælder som lod i den samlede lodtrækning. Jo flere lodder der optjenes i perioden, jo større chance for at vinde. 

Kvitteringer for køb, som er foretaget efter d. 31.01.26 kl. 23.59, er ugyldige og udelukkes fra konkurrencen.

Salling Group forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, der har tilmeldt sig med flere mailadresser. Man kan kun vinde ét gavekort.  

 

4.   Udvælgelse af vinder

Gavekortene udloddes randomiseret efter simpel lodtrækning blandt alle gyldige lodder.

Vinderne af gavekortene trækkes mandag d. 09.02.26 og vil umiddelbart herefter blive kontaktet via den mail, som er registreret på kundens Netto+ profil. Det er derfor vigtigt, at der holdes øje med indbakke og evt. SPAM. Har vinderen ikke svaret inden 5 dage efter, at vinderen er blevet kontaktet af Netto, forbeholder Netto sig retten til at finde en ny vinder.

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at Netto må kontakte dig, vedr. udlevering af præmien.

 

5.   Afsluttende bestemmelser

Netto forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre eller tilbagekalde konkurrencen, hvis der opstår omstændigheder, der kræver dette, uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Netto. 

Ingen dele af denne konkurrence må videregives eller offentliggøres uden Salling Groups udtrykkelige skriftlige samtykke.

Denne konkurrence er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse konkurrencebetingelser eller konkurrencen, skal indbringes for Danmarks Domstole eller et relevant og kompetent klagenævn.

Netto er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger som Netto+ her, samt læse de generelle vilkår for Netto+ her.

 

Privatlivspolitik for konkurrencen ”Netto januar-konkurrence 2026”

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger her:

Salling Group A/S

CVR-nr.: 35954716

Rosbjergvej 33

8220 Brabrand

Salling Group portal til henvendelser vedr. denne politik: https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da

Privatlivspolitikken for Netto+ kan findes her.

  1. Deltagelse i konkurrencen

2.1. Formål med og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler følgende almindelige personoplysninger som led i konkurrencen med det formål at administrere din deltagelse og konkurrencen, herunder for at kunne kontakte dig, hvis du bliver udtrukket som vinder:

  • Navn
  • E-mail
  • Købshistorik/kvitteringer

Vi foretager denne behandling, fordi det er nødvendigt, for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at kunne administrere og afholde konkurrencen for derved at brande og promovere os, jf. persondataforordningens art. 6(1)(f).

2.2. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader ikke dine personoplysninger til andre.

2.3. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger indtil vinderne er fundet og konkurrencen er afsluttet, hvorefter oplysningerne slettes.

  1. Udarbejdelse af statistikker for deltagelse i konkurrencen

3.1. Formål med og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler følgende almindelige personoplysninger som led i konkurrencen med det formål at føre statistik over deltagelsen, så vi bedre kan tilrettelægge fremtidige konkurrencer og kampagner:

  • Navn
  • E-mail

Vi foretager denne behandling, fordi det er nødvendigt, for at vi kan forfølge vores legitime interesse i at kunne analysere og forbedre vores initiativer, jf. persondataforordningens art. 6(1)(f).

3.2. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader ikke dine personoplysninger til andre.

3.3. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger til statistikker over deltagelse i konkurrencen indtil vi har udarbejdet statistikkerne og anonymiseret personoplysningerne.

  1. Fremsendelse af tilbud, nyheder og anden direkte markedsføring

4.1. Formål med og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler følgende almindelige personoplysninger indsamlet ved konkurrencen med det formål at markedsføre os til dig ved at sende dig tilbud, nyheder og anden direkte markedsføring:

  • Navn
  • E-mail

Vi foretager udelukkende denne behandling, når du har givet samtykke hertil, jf. persondataforordningen art. 6(1)(a). 

4.4. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger indtil du trækker dit samtykke til modtagelse af direkte markedsføring tilbage.

4.5.           Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Vær opmærksom på, at hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage i forhold til oplysninger afgivet til os, vil vi ikke være i stand til at viderebehandle dine oplysninger, medmindre vi er retligt eller kontraktuelt forpligtet hertil.

Bemærk, at hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du ikke længere modtage den pågældende direkte markedsføring fra os.

  1. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os her https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Bemærk, at hvis du beder om at blive slettet, har du ikke længere mulighed for at deltage i konkurrencen.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Bemærk, at hvis du beder os om at begrænse behandlingen af dine oplysninger, kan det medføre, at du ikke længere har mulighed for at deltage i konkurrencen.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

  1. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.