Konkurrencebetingelser - Netto+ fødselsdagsspil
Vind rabatkuponer til Netto i anledning af Netto+ fødselsdag
LÆS DISSE KONKURRENCEBETINGELSER GRUNDIGT IGENNEM, DA DE INDEHOLDER VIGTIGE OPLYSNINGER.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du disse konkurrencebetingelser.
1. Om konkurrencen:
Konkurrencen er arrangeret af Netto (Salling Group A/S, CVR nr. 35954716, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand). Du kan deltage i konkurrencen om i alt 24.000 stk. rabatkuponer på 10 kr., 450 stk. rabatkuponer på 20 kr., 10 stk. rabatkuponer på 50 kr. og 5 stk. rabatkuponer på 100 kr., som udloddes i forbindelse med Netto+ fødselsdag.
Rabatkuponerne kan indløses ved at du køber for over det pågældende beløb på rabatkuponen. Bemærk, at beløbet ikke dækker modermælkserstatning samt kioskvarer som tobak og håndkøbsmedicin.
For at deltage i konkurrencen skal du have en Netto+ profil inkl. tilknyttet betalingskort. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.
Konkurrencen kører fra d. 06.09.2024 til og med 22.09.2024 og rabatkuponen skal være indløst senest d. 29.09.2024. Vinderne af rabatkuponer får kuponen direkte i Netto+ appen som en ”Personligt +Pris”. Her skal rabatkuponen aktiveres, før brug. Rabatten fratrækkes automatisk ved kassen, og derfor kræver det, at man har knyttet sit betalingskort til sin Netto+ profil.
De heldige vindere af rabatkuponer modtager én rabatkupon på henholdsvis 10 kr., 20 kr., 50 kr. og 100 kr., og der udloddes i alt 24.465 præmier. Da der er tale om præmier, gælder der ingen reklamationsret efter købeloven.
Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre Netto. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Netto.
2. Hvem kan deltage?
Kun personer over 18 år, som er bosat i Danmark, kan deltage i konkurrencen. Ansatte i Salling Group, medlemmer af deres husstand og enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i organiseringen af denne konkurrence, må ikke deltage. I tilfælde af, at en deltager ikke overholder alle betingelser for deltagelse, vil han/hun automatisk miste retten til en præmie.
3. Hvordan deltager du?
For at deltage og vinde i konkurrencen skal du downloade og tilmelde dig Netto+ og tilknytte et betalingskort. Herudover skal du, for at deltage i konkurrencen, spille spillet i Netto+ appen, hvor du med det samme får at vide, om du vinder.
Du kan deltage én gang dagligt. Alle med aktivt betalingskort, der spiller spillet i Netto+ appen, har mulighed for at vinde. Præmierne udloddes randomiseret. Alle har mulighed for at deltage hver dag, og har du ikke vundet, får du en ny chance dagen efter.
Salling Group forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, der har tilmeldt sig med flere mailadresser.
Alle tilmeldinger, som er modtaget efter den 22.09.2024 kl. 23.59, er ugyldige og udelukkes fra konkurrencen.
4. Udvælgelse af vinder
Præmierne udloddes randomiseret. Hvis du vinder får du besked direkte i appen som et resultat af at dreje hjulet.
Vinderne af præmierne får en kupon direkte i Netto+ appen. Her skal kuponen aktiveres, før brug. Rabatkuponen fratrækkes automatisk ved kassen, og derfor kræver det, at man har knyttet sit betalingskort til sin Netto+ profil.
5. Afsluttende bestemmelser
Netto forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre eller tilbagekalde konkurrencen, såfremt der opstår omstændigheder, der kræver dette, uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Netto.
Ingen dele af denne konkurrence må videregives eller offentliggøres uden Salling Groups udtrykkelige skriftlige samtykke.
Denne konkurrence er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse konkurrencebetingelser eller konkurrencen, skal indbringes for Danmarks Domstole eller et relevant og kompetent klagenævn.
Netto er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger som Netto+ her, samt læse de generelle vilkår for Netto+ her.